Børn lærer også af deres erfaringer

Artikel fra Psykiatrifonden

Af afdelingsleder, cand.mag. Signe Gottlieb, PsykiatriFonden og cand.mag. Ena Schiermer, København

I sommeren 2002 udkom debatbogen “Patter, pik og penge – pornoficeringen af vores liv”, redigeret af Monica Krog-Meyer. Bogens 11 indlæg stiller skarpt på pornoficeringen af samfundet og på hvilken betydning, det har for mennesker at blive udsat for porno fra en meget tidlig alder.

Der er forskellige grader af overgreb. Og de kan både være fysiske og psykiske. Pædofili og seksuelt misbrug hører til de mest alvorlige, men uanset graden af barndommens overgreb, får de vidtrækkende konsekvenser langt ind i voksenlivet.

“Hvilken form for kærlighedsoplevelse får man, hvis pornofilm er hverdag, når man zapper fra kanal til kanal?” Det giver seksualrådgiver Helge Myrup chokerende svar på. Han spurgte i marts 2002 500 14-17-årige om de af og til så porno, og det svarede 35% af pigerne og 91% af drengene ja til. Det betyder, at porno nemt bliver målestokken, og at unge, der ikke taler med voksne om sex, ofte får et forkvaklet forhold til deres egen seksualitet. At sex adskilles fra følelser og intimitet.

Pornoens manipulation

“Der er behov for bevidsthed og fakta om, hvad der påvirker os, og hvornår det påvirker os. Børn må lære at tackle de billeder, de præsenteres for, så de ikke bliver skadede”, skriver Monica Krog-Meyer.

En dreng, der udelukkende kender sex fra pornofilm tager også udgangspunkt i disse, når han skal gøre sine egne erfaringer: “Han overfører den tillærte drejebog på pigen, som selvfølgelig skal give ham blowjob, almindelig samleje, analsex og blød S/M, for sådan gør man”, skriver Helge Myrup. En sådan oplevelse kan virke som et decideret overgreb på pigen. Helge Myrup refererer et brev fra en 14-årig pige, der hader sex mere end noget andet efter at have været sammen med en jævnaldrende dreng, der ville have, at det skulle foregå som på pornofilm: “Jeg sagde tit NEJ, men han blev ved (…) Jeg gad til sidst ikke sige nej, og det endte med, at jeg havde tøjet af, inden der var gået en time, hver gang vi så hinanden… og når han var trængt ind i mig, lå jeg bare og græd inden i mig selv!”

Påvirkningen fra porno og de alt for tidlige og voldsomme seksuelle oplevelser har ofte fatale konsekvenser: “Beretninger fra aktørerne i pornobranchen, de medvirkende, er ofte triste menneskelige tragedier. Uhyggeligt mange kan tale med om misbrug i barndommen, fornedrelse og dermed manglende selvværd”, skriver Monica Krog-Meyer.

Seksuelt misbrugte børn

Og sådan er det så svært at bryde barndommens mønstre. ‘Misbrugt som barn, pornomodel som voksen’ er et af dem. Ifølge psykolog Kim Deichmann har mere end 90% af kvinderne i pornoindustrien en barndom bag sig med fysisk eller psykisk misbrug: “Når en sådan pige skal vælge job, så vælger hun noget, der også har med kroppen at gøre. Hun har aldrig fået den fulde bekræftelse eller kærlighed af forældrene, så det bliver ved med at ligge i hende som et åbent sår, der ikke vil heles. I sin omgang med andre mennesker bliver hun ved med at skulle have den bekræftelse. Det viser sig i hendes skole og i hendes arbejde, og når hun havner i pornoindustrien eller bliver stripper, så er det igen, fordi det er det kropslige, hun føler, hun er bedst til.”

Vi ved, det får alvorlige konsekvenser resten af livet, når et barn misbruges seksuelt. Tillidsbruddet er så voldsomt, at det bliver svært nogensinde at få et nært forhold til et andet menneske. Også børn lærer af deres erfaringer.

“Jeg gik længere ind i det. Indtil jeg igen kunne mærke hans hænder på min mave. Indtil jeg igen kunne høre hans åndedræt i min nakke. Indtil mine lår klistrede sammen igen af hans sæd. Jeg gik hele vejen tilbage. Indtil jeg var der igen. Indtil jeg accepterede, at det var dét, der var virkeligheden. Indtil jeg turde mærke – rigtig mærke – at det ikke bare var det lille barn, der lå i hans seng, han gjorde det imod. Det var også et voksent menneske. Det var mig. Det er mig.”

“Mig” er her Kristian Ditlev Jensen, der i selvbiografien “Det bliver sagt” siger det hele. Han beskriver, hvordan det er at være offer for en pædofil mand og blive manipuleret til sex mange år før, man er parat til det: “Han var interesseret i at nedbryde min psyke i ubemærkethed, men samtidig så totalt, at han kunne forme den på ny efter sit eget hoved. Det lykkedes.” Og det får store konsekvenser. Selv som voksen, 20 år efter overgrebene fandt sted, plages Kristian Ditlev Jensen af de psykiske følger.

Hvad er det, der sker?

Thora Center i København har de seneste otte år givet psykologbehandling til mennesker i alle aldre, der har været udsat for seksuelle overgreb. Vi har bedt centrets leder, cand.psych. Bodil Dichow om at forklare, hvad det er, der sker med ens personlighed, når man udsættes for seksuelle overgreb.

Mænd og kvinder reagerer forskelligt – også når det gælder varige mén af seksuelle overgreb. De psykiske skader afhænger derudover af overgrebenes styrke og varighed, af offerets alder og af dets følsomhed over for traumatiske oplevelser samt af krænkerens relation til barnet.

Bodil Dichow forklarer: “Det øjeblik, det foregår inden for familien, er der nogle helt forkerte familiedynamikker, som gør, at det overhovedet kan lade sig gøre. Tillidsbruddet er så markant fra begge forældres side, at barnet hverken kan have tillid til andre mennesker eller til sig selv. En datter har måske konfronteret sin mor med det skete, men moren har formentlig afvist påstanden som opspind, og det får datteren til at tvivle på sine egne tanker og erindringer og giver hende en uvirkelighedsfornemmelse, hvilket er meget alvorligt. Hun mister kontakten med sine følelser og mister evnen til at vide, hvad hun har lyst til, og hvad hun ikke har lyst til. Mange ofre føler også, at de selv bærer en del af ansvaret for det, der er sket, da de formentlig ofte har fået at vide, at “de jo selv ville”. De føler afsky ved dem selv, fordi de har været med til noget, som var så ubehageligt og grænseoverskridende.

Som voksne vil mange af ofrene bære denne følelse med sig. De er angste for nærhed og intimitet, de kan være følelsesmæssigt lammede og have meget svært ved at sætte grænser, de er ofte diffuse i deres kontaktform, og de kan have en meget seksualisereret adfærd”, fortæller Bodil Dichow.

Da Kristian Ditlev Jensen var midt i tyverne, syntes han, at hans liv fungerede. “Hvis man altså ser bort fra, at jeg forskansede mig fra ethvert tilløb til et rigtigt privatliv ved blandt andet at arbejde på fuld tid – hele tiden.” Hele hans liv har han haft store problemer med følelsesmæssige relationer, og jo tættere folk vil på ham, jo sværere bliver det. Særligt med kære-ster er det problematisk. Hans manglende tillid udmønter sig i, at han ikke rigtig kan være i et forhold. Han vågner derimod utallige gange med en fuldstændigt fremmed kvinde ved sin side: “For det er fuldkommen lige meget, hvordan og hvorledes og med hvem og hvor og hvornår og hvorfor det i det hele taget sker. Man kan give sin krop til alle og enhver.”

Selvværdstab og skyldfølelse

Drenge, der bliver misbrugt seksuelt, har det om muligt endnu værre end piger. Tabuet er så stort, at det næsten er som om, denne form ikke eksisterer.

“Smerten efter de seksuelle overgreb og efter hele den totale skævvridning af mit liv, som de førte med sig, var uhyrlig at skulle forholde sig til. Så den var dybest set bare blevet fortrængt lige så stille”, skriver Kristian Ditlev Jensen.

“Når de misbrugte drenge bliver mænd, kommer de ofte i en voldsom identitetskrise. De kommer både i tvivl om deres identitet som køn og om deres seksualitet. De tror ofte, de er homoseksuelle, fordi de har fået de erfaringer, de har, og fordi mænd har været tiltrukket af dem. Oveni det er skyld- og skamfølelsen som regel endnu større, ligesom tilliden til deres egen krop er helt forstyrret, fordi de – mens overgrebene finder sted – oplever, at kroppen snyder dem. Den reagerer uafhængigt af deres følelser”, forklarer Bodil Dichow.

“Når ens pik er stiv, så har man lyst”, fastslog Kristian Ditlev Jensens krænker, og som barn manipuleres man til at tro, at det er sådan, det er: “Jeg forstår det ikke helt. For jeg synes ikke, at jeg har lyst til, at han skal røre ved mig. Men på den anden side kilder det på den der underlige måde, hver gang han rører ved mig. Måske har jeg lyst alligevel? Jeg ved det ikke rigtigt. Måske er det både-og? Han bliver ved med at prøve at overbevise mig. Til sidst har han rørt ved min tissemand så længe, at det begynder at kilde i hele underlivet og i mine klunker… Bagefter skammer jeg mig helt utroligt over, at det kildede, når jeg nu ikke vil have det… Så havde du altså lyst, siger han. Jeg kan slet ikke finde ud af det længere. Men det havde jeg vel så – selv om jeg på en måde ikke havde.”

Behandling er nødvendig

Når børn tidligt erfarer, at de hverken kan stole på deres krop eller vide, hvad de har lyst til, er det vanskeligt at genoprette denne tillid som voksen. De vil derfor sjældent være i stand til at sige fra, fordi mennesket ubevidst tiltrækkes af det velkendte.

“Som voksen vil man søge de mønstre, man kender, fra man var barn. Man føler sig tryg i vante situationer, uanset hvor forkerte og ubehagelige disse er. Det er derfor meget svært for mennesker, der er blevet misbrugte som børn, at bryde de uheldige adfærdsmønstre. De er ikke vant til at have det godt, så når ting pludselig lykkes for dem, vil de nemt komme til at ødelægge det for dem selv, fordi denne uvante følelse er for utryg at have med at gøre”, forklarer Bodil Dichow. Hvis man ikke kommer i behandling, er det så godt som umuligt at bryde mønstrene, og man vil ofte ufrivilligt komme til at videreføre de uhensigtsmæssige mestringsstrategier til sine egne børn.

Gennemfører man en vellykket psykologbehandling, kan det dog lykkes at bryde mønstret. Nærhed og intimitet kan etableres igen, men det kræver både mod og overskud at skulle genopleve barndommens traumer med en psykolog. Følelsen af svigt er svær at komme af med. Kristian Ditlev Jensen besluttede sig fx for, at hans egen psykologbehandling skulle resultere i én dag, hvor han ikke skulle konfronteres med sin barndom: “Jeg besluttede mig for at arbejde hårdt for at komme til at opleve én hel dag, hvor jeg kunne være i fred. Bare én hel dag, hvor jeg ikke tænkte på Gustav. Jeg tror, den dag bliver en vidunderlig dag. Når den kommer.”

Jensen, Kristian Ditlev: Det bliver sagt, Gyldendal 2001 Krog-Meyer, Monica: Patter, pik og penge – Pornoficeringen af vores liv, Rosinante 2002 Thora Center, Borgergade 38, 1300 København K, tel. 3332 8650, www.thoracenter.dk