Pornografi

Ordet ‘pornografi’ er afledt af det græske porne: prostitueret, og graphei: at beskrive. Pornografien har i dag imidlertid ikke bare en skriftlig form. Fotografier og film udgør i dag hovedvægten af moderne pornografi. Også «live-shows» (samlejer for åben scene) og nogle former for «strip-tease» kan betegnes som pornografi. I storbyerne i flere lande er der oprettet sex-centre – en slags superkødmarkeder – hvor også seksuel massage og adgang til prostituerede bliver tilbudt sammen med de andre pornografiske varer.

Pornografiens formål er at give seksuel ophidselse. Alle dens virkemidler rettes ind mod dette. Hvis fremstillingen har for mange ikke-seksuelle sidespor, vil den miste sin værdi ud fra strengt pornografiske kriterier – ophidselsen bevares ikke. Pornografiens klare fokusering gør, at den indgår i direkte brugs-sammenhænge – som regel som hjælp til onani, men også som forberedelse til samleje.

Pornografiens verden er renset for det ikke-seksuelle, men den er også en stærkt begrænset og forvredet seksuel verden. Den har ikke erotikkens opdagelseslyst, gensidighed og leg. Magten og afstanden mellem seksuelt subjekt og seksuelt objekt er et grundlæggende princip. Den indfanger ikke kroppens sammenhængende og mangfoldige seksualitet. I pornografien deles kroppene gerne op i løsrevne dele – især kønsorganerne får en sådan løsrevet eksistens. Pornografiens verden er en drømmeverden, hvor seksualiteten får enorme dimensioner: det store behov, den store orgasme. Selv på det anatomiske niveau finder vi denne overdimensionering: de store bryster, den store pik. Seksualiteten bliver abstrakt og mytisk – den har ringe eller slet ingen kontakt med nogen menneskelig seksualitet.