Metroseksualitet

Ny storbylivsstil blandt yngre mænd

Vi har sikkert alle sammen hørt ordet før, og måske har vi et svagt indtryk af, hvad det betegner, men en helt konkret viden om livsstilen er der ikke mange, der har. Dette har ført til en del misforståelser omkring betydningen af ordet.

Selve ordet metroseksuel tolkes af mange til, at have noget med ens seksuelle præference at gøre, og derfor løber mange mænd skrigende bort, når andre sætter mærkatet ”metroseksuel” på dem. De tror simpelthen, at folk betragter dem, som havende tendenser mod sit eget køn, og ordet bøsse er jo et af de mest frygtede ord, i den heteroseksuelle mande-verden. Men at være metroseksuel handler ikke om, at have homoseksuelle tendenser. Godt nok kan fyren være homoseksuel, biseksuel eller heteroseksuel, men det er ikke hans seksuelle overbevisning, der er vigtig, det er hans forhold til sig selv.

Definitionen på en metroseksuel

Selve ordet er opfundet for ca. 10 år siden af den britiske skribent/forfatter Mark Simpson. Igennem studier af den nye kultur har han kunne definere, hvad det helt præcist vil sige at være metroseksuel.

Men hvad er det så, der karakteriserer en metroseksuel mand? Det mest centrale ord er ”image”. Hans udseende og de signaler han sender til omverden er alfa omega, derfor går han ikke af vejen for, at bruge store dele af hans løn på at pleje dette. Han går ofte til frisøren og kosmetolog for at forbedre hans udseende, samtidig med at han også bruger en del tid og penge i fitnesscentret. Han er meget modebevidst og er ofte nyskabende i hans tøjvalg. Han bor i eller i nærheden af storbyen, hvor han vil have adgang til de bedste butikker, natklubber og fitnesscentre. Heraf kommer navnet metroseksuel. Der er visse jobs, der især tiltrækker de metroseksuelle, dette gælder især jobs som model, tjener, jobs indenfor forskellige medier, jobs indenfor popbranchen og forskellige sportsgrene.

Man fristes her til at sige, at mange ”almindelige” mænd da ofte også går op i deres udseende. Forskellen er dog, at den metroseksuelle mand gør det i en langt mere ekstrem grad, og lægger megen mere vægt på de små detaljer.

På mange måder opfører den nye mand sig som en homoseksuel, men han er dog nødvendigvis ikke af denne seksuelle overbevisning. Han er nemlig først og fremmest forelsket i sig selv. Han elsker at pleje sig selv, og får desuden også megen nydelse af, at blive beundret og betragtet af andre.

De mest kendte metroseksuelle mænd er eksempelvis Brad Pitt og David Beckham. Sidstnævnte har udover hans evner for fodbold, også fået megen opmærksom på grund af hans metroseksuelle livsstil. Han skifter frisure flere gange om året, og kan finde på at gå rundt i en sarong – en beklædningsgenstand, som de fleste fyre purre ville nægte at tage på. Han bliver beundret af mange, og har selv udtalt, at han nyder det utroligt meget – også selvom en stor del af fanskaren er fra den homoseksuelle del af samfundet. Den metroseksuelle opførsel tangerer en smule til narcissisme, men den bør betragtes som et forsøg på at finde sin identitet. Der er intet egocentreret over det – de metroseksuelle er skam opmærksomme på livet omkring dem.

Det skal nævnes, at der findes forskellige grader af metroseksualitet. Dette kan gøre det lidt svært at definere, om en mand er metroseksuel eller ej.

Mindre forskel på kønnene?

Men hvilken betydning får den metroseksuelle-tendens så på ligestillingen imellem de to køn? Mark Simpson mener, at de metroseksuelle tendenser er en reaktion på den øgede selvstændighed hos nutidens kvinder. Mændene føler sig usikre, idet kvinderne ikke længere er afhængige af mændene rent økonomisk og socialt. Man kan altså se den kulturelle udvikling, som en identitetskrise hos det mandlige køn.

Endvidere er nutidens stærke kvinde begyndt at betragt manden som et sexsymbol, så mandens naturlige reaktion har været, at vende blikket indad og begynde at gå op i sit udseende, som kvinder jo har gjort i de mange århundrede, de er blevet betragtet som sexsymbol.

Dette kan i mande-øre lyder forfærdeligt negativt, og mange vil sikkert hårdnakket påstå, at det ikke passer. Men hvorfor er det så katastrofal en udvikling, at kønnene bliver mere ligestillede? Den direkte modsætning til den metroseksuelle mand, er den fra reklamerne kendte Marlboro Man, som står for den ypperste maskulinitet. Så snart tendensen begynder at fjerne sig fra Marlboro-typen, så tror mænd straks, at de helt ophører med at være mænd. Hvor bliver fornemmelserne for de små detaljer af i den situation?

Hvad der frustrerer mange mænd er, at flere og flere kvinder begynder at være mere tiltrukket til den metroseksuelle mand end til Marlboro-typen. Som kvinde føler jeg ikke, at fordi en mands livsstil bliver mere metroseksuel, så er han mindre mand. Jeg ser ham snare som en, der har sans for detaljerne, og derfor ikke ser verden i sort/hvid. Det er en meget mere interessant og farverig personlighed med et nyt syn på tingene, og det mener jeg blot er en positiv udvikling.

Mindsket homofobi

Med de ændrede kønsroller kan man håbe, at homofobien vil mindskes. Tendensen er, at homoseksuelle ikke længere lever deres seksualitet ud i det ekstreme, altså bliver ekstremt feminine mænd eller ekstremt maskuline kvinder. I stedet lever de som de fleste heteroseksuelle mennesker, dog med den forskel – med hensyn til seksuelpræference. På den måde vil forskellene mellem heteroseksuel og homoseksuel blive færre og færre, og dermed vil diskrimineringen forhåbentlig blive mindre. Mange kulturforskere mener, at vi er midt i en stor omvæltning af kønsroller, en omvæltning, som vil fortsætte mange år endnu. Så muligvis udvikler den metroseksuelle tendens sig yderligere, måske dukker der nye tendenser op, måske… Ja, ingen kender dagen, før solen går ned.

Kan kvinder være metroseksuelle?

Man fristes til at spørge, om kvinder ikke også kan være metroseksuelle. På nuværende tidspunkt er det ikke blevet defineret, om en kvinde også kan kaldes for metroseksuel, men mon ikke det kommer med tiden. Som når mændene kommer mere i kontakt med deres feminine side, så kommer flere og flere kvinder mere i kontakt med deres maskuline side, jo mere ligestillingen bliver gennemført. Forskellen på de to udviklinger er, at det altid er blevet betragtet som flovt, hvis manden har feminine tendenser, mens det ikke er så skamfuldt for kvinderne at være maskuline. Forskellen ligger måske i, at kvindernes udvikling strækker sig over en længere periode, hvor mændenes for alvor først er begyndt at ændre sig inden for de sidste ca. 20 år. Endvidere er det måske bare nemmere for kvinder at bevæge sig i den ”grå zone”, hvor alt ikke er defineret i sort og hvidt. Dette kan ses i, at flere og flere unge kvinder erklærer sig for biseksuelle, og at samfundet har forholdsvis nemt ved at tackle dette.